Huset

I august 1998 overtog vi en patriciavilla fra 1917.

Billedet her er fra salgsopstillingen da vi købte huset.


Vi har igennem årene lavet en del renovering af huset, men altid med respekt for den stil huset er opført i.



Udskiftning af tag

Ved stormen i december 1999 tog det oprindelige tag en del skade og vi gik derfor igang med at undersøge hvilke type tag der passede til huset.

Vi blev anbefalet at finde en løsning uden anvendelse af undertage, da konstruktionen på denne type huse ikke er lavet til et tætlukkende undertag.

Valget faldt derfor på en løsning med en tagsten fra B&C. Fordelen ved denne sten er at der er anvendt en form for "velko" til at sikre mod sne og regn, men at detsamtidig sikre en god ventilation omkring tagkonstruktionen.

Udskiftning af taget blev gennemført i september 2005.

Som det ses har huset her skiftet farve til gul, men i 2014 valgte vi at gå tilbage til den klassiske hvide med sort træværk.



Renovering i stuer

På ydervæggene i stuerne var der påsat bøde plader (formentlig for isolering), men da vi i 2006 gik igang med renovering af stuerne blev disse fjernet og væggene spartlet.

I hjørnet ved skorstenen dukkede der nogle oprindelige "billeder" frem. Der har formentlig været monteret en form for ovn i hjørnet og rundt om denne lavet finurlig ilustration. 

Det oprindelig gulv i stuerne blev fundet frem under flere lag gulvtæpper og efter slibning og oliering er de nu igen kommet til syne.